Vi er et 5 mands kopiband fra Nordsjælland som spiller covernumre fra 50 ´ere og frem til 80´erne, og går efter at udvælge nogle af de bedste og mest kendte hits fra den tid, som derved også appelerer til alle aldre. Alle 5 spillende medlemmer, har dyrket og spillet musik i andre bands i mange år, før "The Recycle Band" blev til i 1997.
Lidt udskiftninger i bandet, har givet os nye muligheder for bredere vokaler i koret, samt nye repertoire muligheder, og vores i forvejen store og meget brede repertoire, fornyes og udvides fortsat. Hits fra 80´erne og frem i tiden arbejder vi også med.
Vores Instrumenter, front- og baggear, er af god kvalitet, og vi kan således også spille i haller og store arrangementer.
Det er vores mål og glæde at være med til at skabe en god fest med masser af dans og hygge, og vi er ret sikre på at vores udvalgte numre også matcher din musiksmag, når du tænker på fest og farver, levende musik og glade mennesker.
Bandet samles i 1997, af Per Nielsen (bas), Torben (trommer), Anders (guitar) og Bjørn(keyboard)
1998 får bandet Lise-lotte Vidal Larsen, som bliver bandets nye leadsangerinde, som har flere år på bagen i musik sammenhænge. Vi tager afsked med Anders, vores daværende guitarist, og Bjørn, vores keyboardmand, hvorefter Lise-lotte der har spillet klaver i mange år, overtager tangenterne, og bliver vores keyboard "kvinde" og leadvokal, samt kor.
i 2005 får vi så en ny rytme/solo guitarist og sanger med, Palle Boslund, som har flere års halv professionel musiker erfaring med sig, og tilfører bandet en hel masse nye numre, og nye tiltag i arrangementerne, samt synger også lead vokal og kor, som afveksling til Lise-lotte |